Timoteus' fader var græker og hans moder jødinde. Han havde fra sin barndom kendt skrifterne. Den fromhed, han mødte i sit hjem, var både sund og forstandig. Hans moders og bedstemoders tro på Den hellige Skrift var ham en stadig påmindelse om velsignelsen ved at gøre Guds vilje. Guds ord var den rettesnor, hvorefter disse to gudfrygtige kvinder havde opdraget Timoteus. Den åndelige kraft, som udgik fra den lære, han havde modtaget fra dem, bevarede ham ren i sin tale og ubesmittet af de slette påvirkninger, han var omgivet af. Således havde opdragelsen i hjemmet samarbejdet med Gud i at dygtiggøre ham til at bære byrder. |