Medens Kristus underviste på sin vidunderlige måde, sad Maria ved håns fødder som en andægtig og from tilhører. Ved en enkelt lejlighed kom Marta, der blev nervøs over arbejdet med at tilberede måltidet, hen til Kristus og sagde: »Herre! bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«Dette skete ved Kristi første besøg i Betania. Frelseren og hans disciple havde netop foretaget den besværlige vandring til fods fra Jeriko. Marta var ivrig efter at sørge for, at de havde det godt, og i sin iver glemte hun at vise høflighed mod sin gæst. Jesus svarede hende mildt og tålmodigt: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting; men et er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« Maria gemte i sin-sjæl alle de dyrebare ord, der lød fra Frelserens læber, ord, der var mere dyrebare end Jordens kostbareste juveler.