De værdifulde retningslinier, Herren gav sit folk fra Sinajbjerget, bragte de med sig gennem ørkenvandringen, og de gentog dem ved hvert lejrsted. Det var Guds hensigt, at de, ved de ord, de talte, og på mange andre måder, skulle give de omboende folkeslag et billede af ham og hans lov. Ved mange anledninger, når de mødte folk, der ikke kendte Gud, ophøjede de deres Leder som et stort og helligt væsen, som alle til stadighed burde ære, respektere og tilbede. . . .