Al den foragt og bitterhed, som Kristus mødte til daglig, kunne ikke frarøve ham hans selvbeherskelse. Han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt. . . . Han, som aldrig trådte over anstændighedens tærskel. Hvem var han? Himmelens majestæt, ærens Konge. Hans modstanderes storm brød løs mod ham, men han ænsede den ikke. Han kunne tillade sig at være rolig, for han var en levende legemliggørelse af sandheden.