Hovedvejen fra Damaskus til Jerusalem var en stor færdselsåre for rejsende. Folk fra mange lande drog gennem byen eller gjorde ophold der for at hvile ud på rejsen frem og tilbage. Her kunne Jesus træffe alle folkeslag og mennesker af alle klasser, rige og mægtige såvel som fattige og ringe, og hans lærdomme ville blive ført videre til andre lande og ind i mange hjem. På denne måde ville der vækkes lyst til granskning af profetierne, opmærksomheden ville samle sig om Frelseren, og hans udsendelse ville blive kendt i verden. |