Kristus alene kapitel 178. 178.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

26. juni - Kristi yndlingstema

Ved at beskrive Helligåndens opgave for sine disciple søgte Jesus at indgyde dem den glæde og det håb, som besjælede ham selv. Han frydede sig over den rige hjælp, han havde sørget for til sin menighed. Helligånden var den største af alle de gaver, han kunne bede sin Fader om for at styrke og højne sit folk. Ånden skulle gives som en genfødende kraft, og uden den ville Kristi offer have været virkningsløst. Det ondes magt havde gennem århundreder vokset sig stærkere, og mennesker havde indordnet sig under dette sataniske fangenskab på en forfærdende måde. Synden kunne kun modstås og overvindes ved den mægtige hjælp fra guddommens tredje person, der ikke ville komme med en begrænset kraft, men i guddomskraftens fylde. Det er Ånden, som gør det virkningsfuldt, der er udrettet af verdens Frelser. Det er ved Ånden, at hjertet bliver lutret. Ved Ånden får den troende del i den guddommelige natur. Kristus har givet sin Ånd som en guddommelig kraft til at besejre alle nedarvede og opdyrkede tilbøjeligheder til det onde og til at præge menigheden med hans egen karakter.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.