Verdens Forløser vandrede op og ned ad høje og bjerge, fra brede sletter til smalle fjeldkløfter. Han nød naturens skønhed. Han glædede sig over blomsternes farvepragt og over fuglenes sang. Også han sang sine lovsange. Ude mellem træerne og oppe i bjergene fandt han sine bedesteder, hvor han ofte tilbragte hele nætter i samtale med sin Fadet.. . .