Det var en dejlig aften, og Peter, der stadig havde meget af sin gamle kærlighed til både og fiskeri i behold, foreslog, at de skulle tage ud på søen og kaste deres garn ud. Alle var rede til at slutte sig til hans forslag. De trængte både til mad og klæder, som udbyttet af en nats heldige fiskeri kunne skaffe dem. Derfor drog de ud i deres båd, men de fangede intet. Hele natten igennem sled de i det, men uden held. I de lange, trælsomme timer talte de sammen om deres fraværende Herre og genkaldte sig de vidunderlige begivenheder, de havde været vidne til under hans virksomhed ved søen. De var tvivlrådige ved tanken om deres egen fremtid og blev tunge om hjertet ved de udsigter, der tegnede sig for dem.