Menneskesønnen kom for at opsøge og frelse det fortabte. Et forvildet får finder aldrig på egen hånd vejen tilbage til folden. Hvis det ikke opsøges og reddes af den årvågne hyrde, strejfer det om, indtil det forgår. Hvilket billede på Frelseren i denne beretning! Hvis ikke Jesus, Den gode Hyrde, var kommet for at opsøge og redde de vildfarne, var vi omkommet. Farisæerne lærte, at ingen andre end jøderne ville blive frelst, og derfor behandlede de alle andre nationale grupper med foragt. Men Jesus fangede opmærksomheden hos dem, som farisæerne ringeagtede. Han behandlede dem hensynsfuldt og høfligt. . . . |