Selvet fremhæves for meget. Vi ønsker, at selvet skal dø og skjules i Jesus Kristus. Så vil vi ikke tale om modløshed og vanskeligheder og alle de andre småting, men vi vil tale om forløsningens store plan og Jesu Kristi uforlignelige magt, hans komme til vor verden i menneskets natur, så vi gennem ham kan ophøjes til at få en plads ved hans højre hånd. Kan noget være mere velgørende?