Den store Hyrde kalder omhyggeligt sine får ved navn og indbyder dem til at følge i hans fodspor. Han opsøger de forvildede. For at vise dem, at de er i fare, sender han lysglimt fra sit ord. Fra Himmelen taler han til dem med advarsler og irettesættelser og indbyder dem til at komme tilbage på den rette sti. Han forsøger med sin nærværelse at hjælpe de vildfarne og løfte dem op, når de falder. Men mange har fulgt syndens vej så længe, at de ikke vil høre Jesus stemme. De forlader alt, der kan give dem hvile og sikkerhed, og overlader deres skæbne til en falsk fører og haster overmodigt af sted i blind selvtillid, længere og længere bort fra lys og fred, fra glæde og hvile. . . .