Det er higen efter egennyttig magelighed, lysten til fornøjelser, selvtilbedelse og selvophøjelse, som forhindrer dig i at lære de vigtige praktiske lektier i Kristi skole. Den kristne er forpligtet til ikke at lade sig præge af omgivelserne og omstændighederne, men at forme sin karakter efter det guddommelige mønster, i et liv, der er hævet over omgivelserne. Han må være trofast under alle omstændigheder. Samvittighedsfuldt gør han sin pligt og benytter enhver anledning, Gud giver ham, så han anvender sine evner bedst muligt. Med henblik på Guds herlighed virker han for Jesus, uanset hvor han opholder sig. Han må gøre sin pligt med troskab og gøre brug af de anledninger, Gud giver ham, og bruge sine evner på bedste måde. Med blikket rettet mod Guds herlighed vil han virke for Jesus, hvor han end befinder sig. Vi må overgive viljen og hjertet til Gud, og blive bedre kendt med Kristus. Vi må fornægte selvet, tage korset op, og følge Jesus. Ikke en af os kan nå Himmelen, uden at tage korset op og vandre ad den smalle vej. Hvor mange bærer ikke korset som et smykke, men undgår at bære korset i hverdagslivet. |