De unges tidlige uddannelse præger deres karakter både i det verdslige og religiøse liv. Salomon siger: »Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.« Dette er en positiv udtalelse. Den opdragelse, Salomon henviser til, er at lede, uddanne og udvikle. For at udføre denne gerning må forældre og lærere selv forstå »vejen«, som barnet skal følge. Det indbefatter meget mere end boglig viden. Det omfatter alt det gode, dydige, retfærdige og hellige. Det indbefatter praktisk afholdenhed, gudsfrygt, broderlig venlighed og kærlighed til Gud og til hinanden. For at nå dette mål må man tage sig af barnets fysiske, åndelige, moralske og religiøse uddannelse. . . . Børn bør oplæres til at respektere en moden dømmekraft, og lade sig lede af deres fotældre og lærere. De bør uddannes således, at deres sind knyttes til deres forældres og læreres sind, og oplæres til at se det rigtige i at følge deres råd. Når de ikke længere står under deres forældres og læreres vejledning, er deres karakter ikke som et siv, der svajer i vinden. . . .