På Oliebjerget udtalte Jesus tydeligt, at »fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste«. Han taler om en klasse mennesker, som er faldet fra sit høje åndelige stade. Udtalelser som disse skulle trænge ind i vor bevidsthed med højtidelige og ransagende spørgsmål. Hvor er den glød, den gudhengivenhed, som svarer til storheden af den'sandhed, vi bekender os til? Kærlighed til verden, kærlighed til en eller anden yndet synd, har fjernet kærligheden til bøn og til at dvæle ved hellige ting. Formelt opretholdes en række religiøse handlinger; men hvor er kærligheden til Jesus? Åndeligheden er ved at uddø. Skal denne sløvhed, denne sørgelige tilstand forværres? Skal sandhedens flamme blafre og slukkes, fordi den ikke bliver fyldt med nådens olie? . . .