Da dette høje råb: »Det er fuldbragt!« lød fra Kristi læber, var præsterne ved at gøre tjeneste i templet. Det var ved aftenofferets tid. Lammet, der skulle være et billede på Kristus, var blevet bragt derind for at blive slagtet. Klædt i sin betydningsfulde og smukke dragt stod præsten med kniven hævet ligesom Abraham, da han skulle til at ofre sin søn. Folket så til med spændt opmærksomhed. Men jorden ryster og skælver; thi Herren selv nærmer sig. Med en sønderrivende larm flænges det inderste forhæng i templet fra øverst til nederst af en usynlig hånd, så det sted, der engang var fyldt af Guds herlighed, nu ligger åbent for alles øjne. På dette sted havde Shekinah taget bolig. Her havde Gud åbenbaret sin herlighed over nådestolen. Ingen anden end ypperstepræsten havde nogen sinde løftet det forhæng, der adskilte dette rum fra det øvrige tempel. Kun en gang om året gik han derind for at bringe sonofferet for folkets synder. Men se - dette forhæng er flænget i to stykker. Det allerhelligste i den jordiske helligdom er ikke mere helligt.