Forbilledet mødte modbilledet i Kristi død, da Lammet blev slagtet for verdens synd. Vor store ypperstepræst bragte det eneste offer, som har værdi for vor frelse. Hans eget offer på korset var en fuldkommen soning for folkets synder. Nu står vi i forgården i forventning om det salige håb, vor Herres og Frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst. Der skal ikke ofres udenfor, for den store ypperstepræst udfører sin gerning i det allerhelligste. Kristus er ikke afhængig af noget menneskes fortjeneste eller forbøn, når han som vor advokat fører vor sag. Det er kun ham, der er syndoffer og bærer synden. Man skal kun bede til ham og bekende sin synd for ham, som en gang for alle er gået ind i det allerhelligste. Han kan helt og fuldt frelse alle, som kommer til ham i tro, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for os. . . .