Nu må menigheden eje den tro, som en gang for alle er blevet overgivet de hellige, og som gør det muligt for dem at sige med frimodighed: »Gud er min hjælper«; »Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft«. Herren byder os at stå op og gå fremad. Gud har altid æret menigheden, når den har opgivet sine synder og troet på og vandret i sandheden. I tro, ydmyghed og lydighed er der en magt, som verden ikke kan stå imod. Fremskridt er Guds forsyns anvisning til sit folk - en stadig fremgang i fuldkommengørelsen af den kristne karakter, fremgang på helliggøreisens vej; de skal nå højere og højere op i Guds klare lys og kundskab og kærlighed lige til tidens afslutning. Hvorfor lærer vi dog altid kun begyndelsesgrundene i Kristi lære?