Alle, der ønsker at komme ind i Guds stad, må i deres jordiske liv fremstille Kristus i deres handlinger. Det er dette, der gør dem til Kristi sendebud og hans vidner. De skal bære et klart, bestemt vidnesbyrd mod al ond praksis og vise syndere hen til Guds Lam, som bærer verdens synd. Alle dem, som tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn. Genfødelsen er den eneste sti, ad hvilken vi kan gå ind i Guds stad. Den er smal, og porten, vi går ind igennem, er snæver, men ad den sti skal vi lede mænd, kvinder og børn, idet vi lærer dem, at de for at blive frelst må have et nyt hjerte og en ny ånd. De gamle, nedarvede karaktertræk må overvindes. Sjælens naturlige ønsker må forandres. Alt bedrag, al falskhed og al ond tale må lægges bort. Det nye liv, der giver mænd og kvinder lighed med Kristus, må leves. |