Det var skik hos jøderne at bringe de små til en rabbiner, for at han kunne lægge sine hænder på dem og velsigne dem. Disciplene mente, at Jesu gerning var alt for vigtig til at afbrydes på den måde. Derfor vakte det disciplenes mishag, at mødrene kom med deres små for at få hans velsignelse. De mente, at disse børn var for små til at få gavn af et besøg hos Jesus, og de troede, han var ked af at have dem omkring sig. Men Frelseren forstår de mødres omsorg og bekymring, som forsøger at opdrage deres børn efter Guds ord. Han havde hørt deres bønner, og det var ham selv, der havde draget dem til sig. . . .