Vi regnede med at krisen ville komme den syvende dag. Vi fik lidt hvile medens han var syg, og den fjerde og femte nat var vi nødt til at overlade ham til andres omsorg. Den femte dag var både min mand og jeg meget ængstelige. Drengen kastede blod op og hostede meget. Min mand tilbragte megen tid i bøn. Vi overlod vort barn i omsorgsfulde hænder den aften. Før vi gik til ro, bad min mand længe og inderligt. Pludselig følte han at bønnebyrden forlod ham. Det var som om en stemme talte til ham og sagde: "Gå hen og læg dig, jeg skal tage mig af drengen."