Da Moses var fyrre år gammel, ”gik Moses ud til sine landsmænd og så på deres trællearbejde. Og han så en ægypter slå en hebræer, en af hans landsmænd, ihjel. Da så han sig om til alle sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i nærheden, slog han ægypteren ihjel og gravede ham ned i sandet. Da han den næste dag igen gik derud, så han to hebræere i slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde uret: »Hvorfor slår du din landsmand?« Han svarede: »Hvem har sat dig til herre og dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog ægypteren ihjel?« Og Moses blev bange og tænkte: »Så er det dog blevet bekendt!« da Farao fik nys derom, søgte han at komme Moses til livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans land.« Herren viste hans vej, og han fandt et hjem hos Jetro, en mand som tilbad Gud. Han var hyrde og også midianitternes præst. Hans døtre sørgede for hans hjord. Men Jetros hjorde blev hurtigt sat under Moses varetægt, som giftede sig med Jetros datter og blev i Midian i fyrre år.