Læreren må forvente at imødekomme trodsige naturer og stædige hjerter. Med ved at behandle disse bør han aldrig glemme at han selv engang var et barn, med brug for opdragelse. Selv nu, med sin aldersfortrin, uddannelse og erfaring, (178) fejler han ofte og har brug for barmhjertighed og overbærenhed. I sin opdragelse af de unge bør han tage hensyn til at han behandler dem som har tilbøjeligheder til ondt ligesom hans egene tilbøjeligheder. De har næsen alt at lære, og det er meget mere svært for nogle at lære det end for andre. Ved en tungnem elev bør han være tålmodig, ikke irriteret over hans ligegyldighed, men udnytte enhver anledning til at give ham opmuntring. Følsomme og nervøse elever bør han behandle meget ømt. En fornemmelse af sin egen ufuldkommenhed burde lede ham hele tiden til at vise forståelse og overbærenhed mod dem som også kæmper mod vanskeligheder.