Moses var for hurtig med at slå ægypteren ihjel. Han troede at Israels folk forstod at Guds særlige forsyn havde oprejst ham for at befri dem. Men Gud ville udfri Israels børn ved krig, sådan som Moses mente det, men med Sin egen mægtige kraft, så at æren vil tilskrives Ham alene. Gud underkendte at Moses havde slået ægypteren ihjel for at fremføre Sit eget mål. I sit forsyn bragte Moses ind i ægypterkongens familie, hvor han havde fået en grundig uddannelse; og alligevel var han ikke forberedt til at Gud skulle betro ham det store arbejde, som Gud havde oprejst ham til at udrette. Moses kunne ikke straks forlade kongens hof og de udsvævelser han havde fået tilstået som kongens barnebarn, til at udføre Guds særlige arbejde. Han måtte have tid til at få erfaring og uddannes i modgangens og fattigdommens skole. Da han levede tilbagetrukket, sendte Herren Sine engle for at instruere ham særligt om fremtiden. Her lærte han mere om selvkontrollens og ydmyghedens store lektie. Han holdt Jetros hjorde, og så længe han udførte sin ydmyge tjeneste som hyrde, beredte Gud ham som en åndelig hyrde for Sin hjord, nemlig Sit folk Israel.