Råd til uharmoniske familier. - Du har en forkert indstilling. Når du fastholder en mening, tænker du ikke ordentlig sagen igennem og overvejer følgerne af at holde fast på dine opfattelser. Du knytter dem på en uovervejet måde ind i samtaler og bønner, selv om du ved at din hustru er uenig i dine synspunkter. I stedet for at vise respekt for hendes følelser og undgå at komme ind på de emner hvor modsætninger er størst, har du med overlæg dvælet ved ømtålige synspunkter. Med en nærmest ufølsom starighed har du givet udtryk for dine meninger, uden at tage hensyn til dem du omgås. Du har følt at andre ikke havde nogen ret til at hævde synspunkter som var forskellige fra dine. Sådanne frugter vokser ikke på det træ som Kristus har plantet. Min bror og søster, luk hjertets dør op så Jesus kan komme ind. Lad ham få bolig i sinds tempel. Hjælp hinanden at overvinde de hindringer som findes i ethvert ægteskab. Der kræves kamp for at overvinde fjenden som er djævelen, og dersom I venter at Gud skal hjælpe jer i denne kamp, må I stå sammen, fast besluttet på at sejre. I må forsegle læberne for ikke at sige et eneste unyttigt og skadeligt ord, selv om I må falde på knæ og råbe højt: "Herre, fri mig fra Satans angreb." |