Da Moses førte hjorten til ørknen og kom til Guds bjerg, til Horeb, »da åbenbarede Herrens engel sig for ham i en ildslue, der slog ud af en tornebusk.« »Derpå sagde Herren: »Jeg har set mit folks elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning, . . . . Se, nu er israeliternes klageskrig nået til mig, og jeg har også set den trængsel, ægypterne har bragt over dem. Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, israeliterne, ud af Ægypten!« Men Moses sagde til Gud: »Hvem er jeg, at jeg skulle kunne gå til Farao og føre israeliterne ud af Ægypten?« Han svarede: »Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: når du har ført folket ud af Ægypten«.