De ophøjede sig selv imod Gud; men han tillod dem ikke at fuldende deres værk. De havde bygget sit tårn til en stor højde. Da sendte Herren to engle for at forstyrre dem i deres gerning..... Forvirrede englene deres sprog,.... Efter dette var der ikke mere harmoni i deres arbejde. Forbitrede på hverandre, og ude af stand til at forklare misforståelsen og de forunderlige ord iblandt sig, forlod de arbejdet, skilte sig fra hinanden, og adspredtes over jorden. Op til denne tid havde menneskene kun talt eet sprog. Lynild fra himmelen sønderbrød toppen af deres tårn og kastede den til jorden som et tegn på Guds vrede.—Profetiens Ånd 1:92, 93.