Det er altid kærligheden som er drivkraften i sand tro. Når du ser hen til Golgata, er det ikke for at berolige dit sind medens du lader være med at udføre din pligt, heller ikke for at dysse dig i søvn, men for at skærpe din tro på Jesus, en tro som er virksom i gerninger og som renser sindet fra selviskhed. Når vi i tro griber fat i Kristus, er vor gerning netop begyndt. Ethvert menneske har fordærvede og syndige vaner som må overvindes ved stærk kamp. Ethvert menneske må kæmpe troens gode strid. En Kristi efterfølger kan ikke være uærlig i handel, hårdhjertet eller uden medfølelse med andre. Han kan ikke være grovkornet i sin tale. Han kan ikke være fuld af selvgodhed og en følelse af egen fortræffelighed. Han kan ikke være overmodig, bruge barske, hårde ord, kritisere og dømme. |