Råd mod en procentvis del En femårs kontrakt og en ugeløn på 25 dollar plus 30 procent for udførte operationer. Dertil en måned fri hvert år for videre studier på egen regning. Med hensyn til det forslag bror V er kommet med, ser jeg på sagen som du gør. Vi har ikke råd til at iværksætte en plan om høj løn. Dette var ulykken for dem i Battle Creek, og jeg har noget at sige til dette punkt. Vi har foran os et udstrakt felt for missionsarbejde. Vi må være sikre på at vi giver agt på Kristi krav, han som gav sig selv til vor verden. Intet af det som er muligt for os at gøre, bør være ugjort. Der skal være system og orden, og alt må gøres for at vise grundighed på alle områder. Men når det gælder om at betale 25 dollar om ugen og give en stor procentvis del, for det kirurgiske arbejde som må gøres, så fik jeg i Australien lys over at sådan måtte det ikke være, for vor anseel se står på spil. Det blev fremstillet for mig at mange sanatorier skulle oprettes i Syd-Californien, for folk vil strømme til. Mange vil søge til dette klima. |