Mine modstandere gør nar af "dette tåbelige og barnlige udtryk: dejlige druer som vokser på sølvsnore fæstet til gyldne stave". Hvilke motiver har de for at misfortolke det jeg siger? Jeg påstår jo ikke at druerne vokser på sølvsnore. Det jeg så, beskriver jeg sådan som det så ud for mig. Det er ikke virkelighed, at druerne er fæstet til sølvsnore eller gyldne stave, det så bare ud som om det var sådan. Lignende udtryk og billeder bruges jo ofte. Når vi siger at noget glimter som sølv, mener vi ikke at det er af så ædelt metal, men at det bare ser ud som om det kunne være det. Der findes ingen virkelig grund til at misfortolke mine ord.