Når hustruen overgiver sind og krop til mandens herredømme, når hun føjer sig efter hans vilje i alle ting og ofrer sin samvittighed, sin værdighed og til og med sin identitet, vil hun miste alle muligheder til at påvirke ham i rigtig retning. Hun kunne mildne hans hårde natur, og hendes forædlende indflydelse kunne forfine og rense hans karaktertræk. Hun kunne inspirere ham til at arbejde ærlig for at vinde herredømme over sine lidenskaber og udvikle en større åndelig indsigt. Da ville Gud kunne give dem begge del i sin natur, efter at de "har sluppet bort fra forfaldet i verden, det som kommer af begæret". Vor magt til at påvirke andre mennesker kan på en virkningsfuld måde lede sindet ind på ædle tanker som er højt hævet over den lave, sanselige tilfredsstillelse som det uomvendte hjerte naturligt søger. Dersom hustruen føler at hun må tilfredsstille sin mand og føje sig efter hans moralske standard, alt den stund dyriske tilbøjeligheder er roden til hans kærlighed og styrer hans handlinger, vanærer hun Gud.