En advarsel til en fader med et iltert sind. - Broder L, har du overvejet, hvad et barn er, og hvor det er på vej hen? Dine børn er yngre medlemmer af Herrens familie - brødre og søstre, som din himmelske Fader har betroet i din varetægt, for at du skal oplære og opdrage dem for Himmelen. Når du behandler dem så hårdt, som du tit har gjort, tænker du så på, at Gud vil kræve dig til regnskab for dette? Du bør ikke køre dine børn så hårdt. Et barn er ikke en hest eller en hund, der skal kommanderes omkring efter som det passer din herskesyge vilje, eller som under alle omstændigheder skal tøjles med kæp eller pisk eller ved slag med hånden. Nogle børn har et så uregerligt temperament, at en smertefuld straf er nødvendig, men i overordentlig mange tilfælde gør denne form for disciplin det langt værre. . . . |