Måltiderne bør heller ikke udsættes en time eller to efter omstændighederne, eller for at der kan blive udført en vis mængde arbejde. Maven forlanger mad på det tidspunkt, hvor den er vant til at få den. Hvis dette tidspunkt bliver udsat, mindskes organismens vitalitet og kommer til sidst så langt ned, at appetitten forsvinder helt. Hvis man så spiser, er maven ude af stand til at tage sig ordentlig af maden. Maden kan ikke omdannes til godt blod. Hvis alle ville spise på bestemte tider og undlade at spise noget som helst mellem måltiderne, ville de være klar til måltiderne, og de ville finde en nydelse ved at spise, der ville lønne dem for deres anstrengelser.