Mange forældre undskylder sig med, at de har så meget at gøre, at de ikke har tid til at udvikle deres sjæleliv, at oplære deres børn i det praktiske liv eller at undervise dem om, hvordan de kan komme til at tilhøre Kristi fold. Ikke før den endelige afgørelse, hvor alles sager vil afgøres og hele vort livs handlinger vil lægges åbent frem for vort åsyn i Guds og Lammets nærhed og alle de hellige engles nærhed, vil forældre erkende spildet det næsten uvurderlige gode tid. Rigtig mange vil da se at deres fejlagtige kurs har afgjort deres børns værdighed. De har ikke kun mistet herlighedens konges dømmende ord, »Vel, du gode og tro tjener,... gå ind til din herres glæde,« men de hører den frygtelige anklage udtalt, »vig bort!« Dette (30) adskiller deres børn for evigt fra himlens glæder og herligheder og fra Kristi nærhed. Og de selv får anklagen, »Du dårlige og dovne tjener.« Jesus vil aldrig sige »Vel, du gode og tro tjener« til dem som ikke har fortjent det. »Vel, du gode og tro tjener« ved deres trofaste selvfornægtende og selvopofrende liv over for andre og til hans sags fremme. Dem som hovedsagelig lever for at behage sig selv i stedet for at gøre godt mod andre vil lide et ubegrænset tab.