Lær børnene, hvornår, hvordan og hvad de bør spise. - Børn lærer i almindelighed ikke betydningen af, hvornår, hvordan og hvad de bør spise. De får lov til frit at føje deres appetit, at spise til alle tider og selv at tage den frugt, der frister øjet. Alt dette plus kagen, mellemmaden og slikket, der spises næsten hele tiden, gør dem til frådsere med dårlig fordøjelse. Fordøjelsesorganerne bliver svækket ligesom en mølle, der holdes i gang til stadighed. Livskraft tilkaldes fra hjernen for at hjælpe maven med dens ekstraarbejde, og derved svækkes også åndsevnerne. Den unaturlige stimulering og den unaturlige tæring på livskraften gør dem nervøse, egenrådige og irritable og gør disciplin utålelig for dem. De er næppe til at stole på uden for forældrenes synsvidde. I mange tilfælde synes deres moralske kræfter at være sløvet, og det er svært at vække en forståelse hos dem for syndens skam og frygtelige natur: De forfalder let til at give undvigende svar, til at bedrage og ofte også til at lyve åbenlyst. |