I forældre som fordømmer kananitterne fordi de ofrede deres børn til Molok, hvad er det I selv gør? I ofrer noget af det mest værdifulde I har på materialismens alter, til mammonguden. Når børnene så vokser op uden kærlighed og uden gode karaktertræk, og i stedet viser tendenser til ugudelighed og vantro, lægger I skylden på den kristentro I bekender jer til, fordi den ikke kunne frelse dem. Men I høster som I har sået. Det er følgerne af deres selviske kærlighed til verden som nu bliver tydelige, og den mangel på tro som har præget deres livsholdning. I bosatte jer på steder hvor børn stadig var omgivet af fristelser, og de midler som Gud har givet for at frelse os, anså jer for at være uvæsentlige. Gud udfører ikke mirakler for at beskytte vore børn mod nedbrydende indflydelser.