Folk bør ikke oplæres til at mene at den form for religion som er af følelsesmæssige karakter og grænser til fanatisme, er den eneste sande religion. Under indflydelse af en sådan religiøs indstilling, forventes det af prædikanten at han skal bruge al sin nervekraft når han forkynder evangeliet. Han må lade levende vandstrømme vælde frem i overflod. Han må lade til hørerne få del i en åndelig drik som den menneskelige appetit kan syntes om. Nogle mener at hvis ikke lunkne følelser bliver stimu leret, kan de kun være ligegyldige og uopmærksomme. - Brev 89, 1902.