Kolportørevangelisten kapitel 3. 18.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Kolportøren er en evangelisk arbejder.

Anledning til tjeneste
Alle, som ønsker en anledning til at udføre virkeligt missionsarbejde, og som uden forbehold overgiver sig til Gud, vil i kolportørgerningen finde anledning til at tale om mange ting vedrørende det tilkommende evige liv. Den erfaring, de således vinder, vil være af den største værdi for dem, der bereder sig til prædikegerningen. Det er Guds hellige Ånds ledsagelse, der bereder arbejdere, både mænd og kvinder, til at blive hyrder for Guds hjord. Når de fastholder den tanke, at Kristus er deres ledsager, vil de føle en hellig ærefrygt, en helliget glæde midt under alle deres tunge erfaringer og prøvelser. Mens de arbejder, vil de lære at bede. De vil oplæres i tålmodighed, godhed, venlighed og hjælpsomhed. De vil udvise sand kristelig høflighed, idet de erindrer, at Kristus, deres ledsager, ikke kan bifalde hårde, uvenlige ord eller følelser. Deres ord vil være rene. Talens gave vil blive betragtet som et kosteligt talent, der er overdraget dem som et lån til udførelse af en høj og hellig gerning. Den menneskelige medarbejder vil lære, hvorledes han skal være en fremstilling af den guddommelige ledsager, der er hos ham. For det usynlige, hellige væsen vil han udvise agtelse og ærbødighed, fordi han bærer hans åg og bliver undervist om hans hellige, rene veje. De vil blive udrustet med kraft til at iklæde sandhedens budskab en helliget skønhed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.