Den tro, som er til frelse, er ikke en tilfældig tro; den er ikke blot forstrandens samtykke; det er en tro, der er rodfæstet i det hjerte, der opfatter Kristus som en personlig frelser. …Når sjælen griber Kristus som det eneste håb om frelse, er det et udslag af ægte tro. Denne tro leder mennesket til at lægge al sin kærlighed på Kristus. Dets forståelse er under Helligåndens kontrol, og dets karakter dannes efter det guddommelige forbillede. Dets tro er ikke en død tro, men en tr, der er virksom i kærlighed og leder det til at se Kristi skønhed og blive omdannet i den guddommelige karakters billede.