Da Jesus fik stillet dette spørgsmål: Er du Guds Søn? vidste han, at et bekræftende svar var ensbetydende med den visse død; en benægtelse ville sætte en plet på hans menneskeværdighed. Der er en tid til at tie og en tid til at tale. Han havde ikke talt, før han blev spurgt rent ud. Når han lærte sine disciple, havde han sagt: "Enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene." Da Jesus fik udfordringen, benægtede han ikke sit slægtskab med Gud. I dette højtidelige øjeblik gjaldt det hans omdømme, og det måtte hævdes. Ved denne lejlighed efterlod han menneskeheden et eksempel til efterfølgelse. Han ville lære dem ikke at vige fra hans tro for at slippe for lidelser eller endog døden."