Når vi modtager Kristus som vor fører, må der ske en fuldstændig overgivelse af den menneskelige vilje til den guddommelige vilje. Herren kan lade sin vilje ske gennem dem, der har foretaget denne overgivelse, for de adlyder hans bud både hurtigt og med glæde. Gud venter af os, at vi skal adlyde uden at spørge hvorfor. Vi bør sige: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?" Om så befalingen bliver lige så streng og forfærdende som den, Abraham fik, skal vi adlyde. Abrahams' sjæl blev som knust ved denne befaling: "Tag din søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag til Morija land, og bring ham der som brændoffer på et af bjergene, som jeg vil vise dig." 1Mos 22,2. Men han tøvede ikke med at adlyde.