Under bøn i lønkammeret bør sjælen lægges blot for Guds ransagende blik. ..... Hvor værdifuld er ikke bøn i ensomhed sjælens samfund med Gud! Den lønlige bøn bør kun høres af den Gud, som bønhører. Intet nysgerrigt øre skal høre de tryglende ord. Stille, men inderligt søger sjælen frem til Gud, og mild og vedvarende bliver den virkning, der udstrømmer fra ham, som ser i løndom, og hvis øre er åbent for den bøn, der stiger op fra hjertet. Den, som i enfoldig tro har samfund med Gud, vil opfange stråler af guddommeligt lys, som kan styrke og opretholde ham under striden med Satan."