Kristus opsender bønner til Faderen samtidig med, at han minder om, hvad han har vundet ved sit eget offer, og som en dejlig røgelse stiger de op til Gud. ..... Når som helst, du fristes til at synde, så husk, at Kristi blik hviler på dig, og at Satan begærer at få dig, så han kan sigte dig som hvede. Husk at opsende dine bønner til Himmelen, og Jesus vil gå i forbøn for dig. Opsend et inderligt råb til Gud: "Herre, frels mig, jeg forgår," så vil du ikke blive besejret; du vil ikke indlade dig på at synde. Hold trygt fast ved Paulus' ord og sig ved Jesu kraft: "Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre." Rom 8,37-39." |