Kristus er vort forbillede, men hvis ikke vi ser på ham, hvis ikke vi betragter hans væsen, kan vi ikke genspejle hans egenskaber i vort daglige liv. Han var ydmyg og sagtmodig af hjertet. Han handlede aldrig i heftighed, han sagde aldrig et uhøfligt ord. Herren synes ikke om vor grove, hårde og uvenlige opførsel over for hinanden. Al denne selviskhed må udrenses af vort sind, og vi må bære Kristi åg. Så kan vi ..... blive egnede til at være sammen med de himmelske engle. Vi skal leve i verden, men ikke høre til i verden. Vi skal være repræsentanter for Jesus Kristus. Ligesom livets og herlighedens Herre kom til vor verden for at repræsentere Faderen, sådan skal vi over for verden repræsentere Jesus." |