Hvad kan lignes ved tabet af et menneskes sjæl? Dette er et spørgsmål, som enhver burde afgøre med sig selv om man vil vinde det evige livs skatte eller miste alt, fordi man har forsømt at gøre Gud og hans retfærdighed til det første og eneste. Jesus, verdens frelser, ..... ser med sorg, hvor mange af dem, der hævder at være kristne, der ikke tjener ham, men kun sig selv. De tænker knap på evighedens virkelighed, til trods for at han gør dem opmærksom på den rige belønning, der venter de trofaste, som vil tjene ham med udelt kærlighed. Han bringer evighedens virkelighed inden for deres synskreds. Han byder dem nu at beregne omkostningerne ved at være Kristi lydige og tro disciple og siger: "I kan ikke tjene både Gud og mammon." Matt 6,24. |