Satan gør fordring på verden, men der findes en lille flok, som modstår hans påfund og alvorligt kæmper for den tro, som engang er overgivet de hellige. Satan sætter sig det mål at tilintetgøre dem, som holder budene. Men Gud er deres faste borg. Han vil være dem "som læ imod storm og ly mod regnskyl" og som "en vældig klippes skygge i tørstende land". Es 32,2. Han vil sige til dem: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mere sine dræbte." Es 26,20-21. "Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly. Es 35,10." |