Begynd med en korrekt bespisning af spædbarnet. - Man kan næppe overvurdere betydningen af, at børnene lærer de rette kostvaner. De små bør lære at forstå, at de skal spise for at leve og ikke omvendt. Denne undervisning bør allerede tage sin begyndelse, medens barnet endnu befinder sig i moderens arme. Barnet bør have mad med regelmæssige mellemrum, og efterhånden som det bliver ældre, bør der være længere mellem måltiderne. Man bør ikke give det søde sager eller samme slags mad, som de voksne får, da det ikke kan fordøje disse ting. Ved at vise omhu ved tilberedningen af spædbarnets føde og ved at servere regelmæssige måltider vil man ikke alene fremme barnets sundhed og bidrage til at gøre det roligt og ligevægtigt, men også grundlægge vaner, som bliver til velsignelse for det i den kommende tid. |