Kristelig rekreation.
Det er de kristnes privilegium og pligt at søge at forny deres ånd og vederkvæge deres legemer ved uskyldig rekreation i den hensigt at bruge deres fysiske og åndelige evner til Guds ære. Vor rekreation bør ikke være af den art, at den fremkalder overstadig munterhed, som får form af meningsløshed. Vi kan rekreere på en sådan måde, at det vil være til fordel og forædling af dem, vi er sammen med, og bedre kvalificere os og dem til med større fremgang at optage de pligter, der påhviler os som kristne. Gud kan ikke se med velbehag på os, dersom vi tager del i forlystelser, der ejer tendens til at gøre os uskikkede til en trofast udførelse af livets almindelige pligter, og som således formindsker vor lyst til at tænke på Gud og de himmelske ting. Kristi religion har en glædelig og opløftende indflydelse. Den er ophøjet over alt, hvad der ligner naragtig spøg og skæmt, tom og intetsigende snak. Når som helst vi søger rekreation, kan vi fra den guddommelige styrkes kilde opnå nyt mod og ny kraft, så at vi med større held kan leve et liv i renhed, sand gudfrygtighed og hellighed.