Kristus undslog sig ikke for at færdes blandt andre i venlig omgang. Når farisæere eller toldere indbød ham til gæstebud, tog han imod indbydelsen. Hvert ord, han udtalte ved sådanne lejligheder, var en duft af liv til liv for hans tilhørere; for han benyttede tiden ved middagsmåltidet som en anledning til at meddele mange dyrebare lærdomme, som var afpassede efter deres behov. Således lærte Kristus sine disciple, hvordan de skulle forholde sig, når de var sammen med dem, der ikke var religiøse, såvel som med dem, der var det. Ved sit eget eksempel lærte han dem, at når de var med ved en offentlig sammenkomst, behøvede deres samtale ikke at være af samme art, som den man i almindelighed førte ved disse anledninger. - Testimoniums for the church, 6 bind side 172. 173.