I beretningen om Josef, Daniel og hans medbrødre ser vi, hvorledes sandheden som den gyldne tråd binder ungdommen til Guds trone. Intet kunne lokke dem til at vende sig bort fra deres retskafne bane. De satte yndest hos Gud højere end kongers yndest, og Gud elskede dem og dækkede dem med sit skjold. På grund af deres helhjertede retskaffenhed, på grund af deres faste beslutning om at ære Gud fremfor nogen jordisk magt, viste Gud dem særlig ære fremfor andre mennesker. De blev æret af Herren, Hærskarers Gud, hvis kraft viser sig i alle hans hænders gerning, det være sig i himmelen her oventil som hernede på jorden. Disse ynglinge skammede sig ikke ved at vise kulør. Selv i kongens palads bekendte de i ord, vaner og opførsel deres tro på Herren, himmelens Gud. De nægtede at bøje sig for nogen jordisk befaling, som ikke var til Guds ære. De fik styrke fra himmelen til at bekende deres forbindelse med Gud.