Som et folk skal vi berede Herrens vej. Hver lille gave Gud har givet os, må bruges til at berede folket efter Guds skabelon, efter hans åndelige form, til at stå på denne store Guds beredelsens dag, og det alvorlige spørgsmål må vækkes i verden – elskende hjerter: ”Hvad betyder evigheden for os? Hvordan vil min sag kunne klare sig i den undersøgende dom? Hvad vil blive min lod og del?” Mange som tror de kommer til himlen er forblindede af verden. Deres idéer om hvad religiøs uddannelse og oplæring består af, er svage, hviler kun på sandsynligheder; der er mange som ikke har et forstandsmæssigt håb, og løber en stor risiko ved at netop praktisere de ting som Jesus lærte at de ikke skulle gøre, spise, drikke og klæde sig, binde sig selv til verden på forskellige måder. De skal alligevel lære de alvorlige lektier som er nødvendig for åndelig vækst, at drage ud fra verden, og skille sig ud. Hjertet er delt, det kødelige sind trygler om tilpasning og efterligne verden på så mange måder, at skillemærket fra verden knapt nok kan ses. Penge, Guds penge, bruges til at se ud som verdens skikke; religiøs erfaring besmittes med verdslighed, og discipelskabets vidne – Kristi lignelse i selvfornægtelse og bære kors – kan verden eller himlens univers ikke se.